Markedet for ejerlejligheder i København er jo som bekendt nedadgående, hvilket det har været noget tid. Et år snart for at være præcis. I den forbindelse bliver ejendomsmæglerne helt åbenlyst stillet i et “bad fix”, da deres fortjeneste pr. handler ikke vokser med liggetiderne og bliver direkte reduceret ved de faldende salgspriser. Derfor kan det jo ikke være nogen overraskelse for nogen at de store ejendommæglerkæder forsøger at påvirke markedet i en positiv (for dem) retning ved at fylde aviser og medier med egne ekspertvarsler om at markedets snart stiger igen og side på side kun med “solgt” boligannoncer i søndagsberlingerne. Alt dette kan man tage med et overbærende smil og i sit stille sind sætte pris på at der trods alt skal mere til at manipulerer med ens sunde fornuft, men i morges observerede jeg dog noget der gjorde mig desideret ophidset. Jeg kom slentrende med min morgenkaffe på indre Nørrebro, da ruden i en Base1 butik pludselig fanger min opmærksomhed. I vinduet hængte et opslag der proklamere at 1) 2007 syv har være præget at et voldsomt opsving i boligmarkedet, større end det er set i lang tid 2) At folk der overvejer at sælge deres bolig ikke skal betænke sig men komme i gang, da Base1 har solgt så mange boliger at de snart ikke har flere tilbage. 3) Base1 har derudover en hel liste med folk der simpelthen står i kø for at få noget at byde på. DET ER JO DECIDERET USANDT!
Jeg opfordre hermed base1 til at præsentere, i tal, hvordan det nogensinde kan hænge sammen når Realkreditrådet (www.rkr.dk) oplyser et fald i kvadratmeterpriserne i København fra 32.120 4 kvartal 2006 til 30.038 i 1 kvartal 2007? Eller at priserne falder yderligere til 28.028 i 3 kvartal 2007. Det må jo simpelthen betyde at en hidtidigt ukendt økonomisk mekanisme er på spil udbudet falder og priserne falder også men efterspørgslen stiger. Nej heller ikke en økonomisk umulighed kan redde Base1 ud af denne pinlige situation. Det er sandt at antallet af handler i 3 kvartal af 2007 (944) er større end de forgående tre kvartaler, men ser man det som man bør, komparativt i forhold til 3 kvartal 2006 ser man et fald fra 1.104 til 944, altså rundt regnet et fald på 20% i markedets absolutte højsæon. Man skal faktisk mere en 10 år tilbage for at finde tilsvarende lave tal.
Alligevel er der simpelthen mangel på udbud, hævder base1. Ja det er direkte forkert. Markedet falder og falder og det tilmed på vej ind i den absolutte lavsæson.
Læs videre: Realkreditrådet
Base1 burde ikke dyrke den form for bevidst tal manipulation. Skam jer!